Start med streng netværkssegmentering via virtuelle private skyer (VPC). Kør agenterne i isolerede containere, gerne med gVisor eller Kata Containers, for at forhindre kernel-escapes. Dette skaber en hård grænse mellem testkoden og produktionsmiljøet.
Realismen sikres gennem syntetiske datasæt eller anonymiserede kopier af produktionsdata. Brug API-mocks, der simulerer eksterne systemers svar præcist, men uden at sende faktiske netværkspakker ud af sandkassen. En read-only replika af databasen lader agenten navigere i komplekse strukturer uden risiko for at slette eller ændre kritiske oplysninger.
Implementer system-call logging for at overvåge agentens faktiske handlinger i realtid. Opsæt en automatisk kill-switch, der dræber processen øjeblikkeligt, hvis agenten forsøger at tilgå uautoriserede porte eller filer. Det giver et klart billede af agentens forsøg på at bryde ud, uden at det koster driftstabilitet i det virkelige system.
