At leve i en tilstand af permanent alarmberedskab slider hårdt på nervesystemet. For unge i Kenya, der vokser op midt i cyklisk politisk uro og sociale spændinger, kan det betyde, at hjernen konstant scanner efter trusler. Det kan føre til kronisk stress og angstlidelser, som ikke bare forsvinder, når demonstrationerne ophører.
Når det normale er usikkerhed, ændrer det måden, man planlægger sit liv på. Hvorfor investere i en lang uddannelse eller starte en virksomhed, hvis det politiske fundament skifter med næste valgcyklus? Denne uforudsigelighed kan skabe en følelse af afmagt eller apati. Det kaldes indimellem politisk resignation. Den mentale træthed kan gøre, at de unge trækker sig fra det offentlige rum for at beskytte sig selv mod yderligere skuffelse.
Omvendt ser vi også en modreaktion. Denne konstante spænding kan drive en ekstrem politisk mobilisering via sociale medier. Men prisen er høj. En generation, der er drevet af frygt eller vrede frem for tillid, risikerer at skabe et samfund præget af konfrontation frem for dialog. Det påvirker ikke kun den enkelte, men selve det sociale sammenhold i Kenya på lang sigt.
