Når tørveområder brænder under jorden, frigives enorme mængder CO2, som har været lagret i tusinder af år. Disse brande fungerer som en usynlig CO2-motor, der pumper drivhusgasser direkte ud i atmosfæren, uanset hvad vi gør med vores årlige udledninger fra industrien. Det øger den generelle drivhuseffekt og hæver temperaturen på planeten.
Dette skaber en farlig cirkel. Den stigende varme udtørrer jorden yderligere. Tørrere jord brænder lettere og dybere, hvilket igen sender mere CO2 op. Denne selvforstærkende feedback-mekanisme gør opvarmningen sværere at bremse.
Når vi ser på de globale vejrmønstre, ser vi konsekvenserne tydeligere. Opvarmningen fra drivhusgasserne påvirker de havstrømme og temperaturforskelle i Stillehavet, som styrer El Niño-cyklussen. Da atmosfæren allerede er varmere, bliver de vejrmæssige udslag langt voldsommere. Det betyder, at de tørkeperioder, som El Niño medfører, bliver mere intense, mens regnskyl i andre områder bliver voldsommere. Vi ser altså en direkte kobling mellem de brændende tørvemarker og de mere uforudsigelige og ekstreme vejrforhold, vi oplever over hele kloden.
