Retssystemet skelner skarpt mellem de to begreber, selvom grænsen i den offentlige debat ofte virker flydende. Ved civil ulydighed ser vi typisk handlinger, der overtræder loven, men som udføres uden brug af vold mod personer. Formålet er at skabe opmærksomhed om en sag, f.eks. gennem blokader eller hærværk mod ejendom. Her er gerningsmændene ofte villige til at tage deres straf for at understrege deres moralske pointe.
Terrorisme defineres derimod juridisk ved brugen af vold, trusler eller sabotage med det formål at skabe frygt eller destabilisere samfundet eller staten. Det afgørende element er ikke blot skaden på fysiske genstande, men den psykologiske effekt på befolkningen. Hvis en protest mod en virksomhed eskalerer til at involvere livsfarlige sprængstoffer eller direkte trusler mod menneskeliv, rykker det øjeblikkeligt over i terror-kategorien i henhold til straffeloven.
Sager som den involverende Margaret Owens rejser dog svære spørgsmål. Når aktivister angriber økonomiske interesser frem for civile, forsøger de at ramme magthaverne der, hvor det gør mest ondt: i pengepungen. Juridisk set kan omfattende sabotage af infrastruktur eller ejendom dog stadig rubriceres som alvorlig kriminalitet eller terror, hvis hensigten vurderes at være at tvinge regeringen til politiske indrømmelser gennem utryghed.
