Den amerikanske embargo, ofte kaldet *el bloqueo* i Cuba, fungerer som en massiv barriere for den økonomiske udvikling. Når Cuba forsøger at modernisere sit elnet eller reparere vandforsyningen, løber de ind i konstante problemer. Mangel på adgang til internationale finansieringssystemer gør det svært at optage lån til store infrastrukturprojekter.
Desuden er de tekniske udfordringer omfattende. Mange af øens maskiner og reservedele er af amerikansk oprindelse. På grund af de restriktive regler kan cubanske ingeniører ikke blot købe de nødvendige komponenter direkte. Det tvinger landet ud i dyre og besværlige omveje via tredjelande. Det dræner de sparsomme valutareserver, som Cuba desperat har brug for til andre sektorer.
Handelsrestriktionerne rammer især forsyningskæderne. Når skibe med varer skal lægge til i Cuba, kræver det ofte komplekse godkendelser, hvilket forsinker alt fra medicin til byggematerialer. Denne usikkerhed gør det svært at planlægge langsigtet. Resultatet er en fragmenteret infrastruktur, hvor reparationer ofte bliver til midlertidige løsninger frem for heldækkende opgraderinger. Det skaber en ond cirkel, hvor den økonomiske vækst bremses af de fysiske begrænsninger, som embargoen direkte medvirker til at opretholde.
