Den konstante tilstedeværelse af droner, som de lokale ofte kalder for "buzzing", skaber en tilstand af permanent hypervigilans. Det er ikke blot en engangsoplevelse, men en vedvarende lydkulisse, der aldrig ophører. Denne mangel på stilhed betyder, at nervesystemet aldrig finder hvile. Det udløser kronisk stress og angst hos næsten alle aldre. Børn reagerer ofte med søvnløshed eller aggression, fordi de aldrig ved, hvornår lyden eskalerer til et angreb.
På længere sigt ser man en høj forekomst af PTSD (Posttraumatisk Belastningsreaktion) og depression. Når man lever under en konstant, usynlig trussel, nedbrydes den mentale modstandskraft. Det påvirker også den sociale sammenhængskraft. Når frygten dominerer hverdagen, rykker folk tættere sammen om familien, men de kan også blive mere isolerede og mistroiske over for deres omgivelser.
De sociale bånd bliver presset, når tryghedsfølelsen forsvinder fra det offentlige rum. Folk trækker sig tilbage til deres hjem, hvilket begrænser det sociale liv og den fælles kulturelle praksis. Det skaber et samfund, der er præget af kollektiv traumebehandling og et konstant fokus på overlevelse frem for udvikling.
