At skabe reel uafhængighed kræver, at vi bryder den økonomiske cirkelslutning, hvor tech-giganterne finansierer selve den infrastruktur, der skal kontrollere dem. En af de mest direkte løsninger er etableringen af en offentligt finansieret, men operationelt autonom, international myndighed. Denne model minder om den Internationale Atomenergiorganisation (IAEA), hvor medlemsstaterne bidrager med midler gennem faste kvoter frem for private donationer eller lobbyist-støtte.
Teknisk set duer det ikke, at kontrollanterne kun har adgang til data, som virksomhederne selv vælger at dele. Vi har brug for uafhængige beregningsressourcer. Ved at investere i statslige eller mellemstatslige supercomputere – såkaldte 'public interest compute clouds' – kan inspektører køre deres egne tests på de algoritmiske modeller uden at skulle bede om lov eller bruge virksomhedens egen hardware.
Politisk uafhængighed sikres gennem stærke whistleblowing-beskyttelseslove og mandatstyring. Hvis kontrollanterne er ansat direkte under et uafhængigt råd med fastlåste budgetter, der ikke kan ændres af politiske flertal som straf for hårde sanktioner, mindskes risikoen for korruption. Det handler i sidste ende om at skabe en institutionel mur mellem kapitalen og den tekniske revision.
