Det er vigtigt først at præcisere, at en komethale ikke består af stjernelys, men derimod er et fysisk materiale. Halen består primært af gas og støv, som frigives fra kometens kerne, når den kommer tæt på solen. Stjernelyset fra solen fungerer som den drivkraft, der gør materialet synligt for os gennem to forskellige processer: ionisering og lysspredning.
Gasdelen, som primært består af ioniserede partikler, skaber en ionekomethale. Denne hale peger altid direkte væk fra solen på grund af solvinden. Støvdelen består af små partikler, der skaber en støvkomethale. Støvet reflekterer sollyset, hvilket giver halen et karakteristisk gulligt eller hvidt skær. Forholdet mellem gas og støv bestemmer helt bestemt, hvordan halen ser ud og opfører sig i rummet.
Spørgsmålet om blå stjernehobe er ikke direkte relateret til materialet i en komethale. Stjernehobe er store samlinger af stjerner, der er bundet sammen af tyngdekraften. Blå stjernehobe dannes, når massive, varme og blå stjerner opstår i tætte områder af gas og støv i galaksen. Mens kometens hale er et lokalt fænomen i solsystemet, er stjernehobe enorme astronomiske strukturer, der formes af galaktiske processer.
