Hvilken betydning har tabet af det naturlige mørke for de økologiske sammenhænge og de migrationsmønstre, som nataktive dyrearter følger?

Når kunstigt lys fra byer, veje og haver trænger ind i mørke områder, ændrer det fundamentalt på de regler, som natten følger. For mange dyr er mørket en beskyttelse. Når lyset tænder, bliver de pludselig synlige for rovdyr, hvilket skaber et konstant stressniveau. Det betyder, at de bruger mindre tid på at finde føde og mere tid på at gemme sig.

Denne forskydning rammer hele fødekæden. Insekter tiltrækkes af lyskilder og cirkler om pærerne, indtil de dør af udmattelse. Det fjerner deres naturlige fødekilde for flagermus og andre nataktive dyr, som i stedet må navigere i et lyshav, der forvirrer deres sanser. Det er ikke blot et spørgsmål om synlighed, men om total forvirring af deres indre kompas.

Migrationen lider også under dette lysforurening. Fugle, der navigerer efter stjernerne, kan blive desorienterede af det lysende skær fra storbyer, hvilket fører dem på afveje eller direkte ind i bygninger. Vandrende arter kan miste deres spor, fordi de landmærker, de normalt navigerer efter, drukner i det kunstige lys. Det bryder de gamle ruter, som dyrene har brugt i årtusinder.