Forskning i urban hydrologi peger på en tydelig korrelation mellem indkomstniveau og vandets kemiske tilstand. I områder med lavere socioøkonomisk status ser man ofte en højere koncentration af næringssalte som nitrat og fosfat i kanalerne. Det skyldes primært overløb fra kloaksystemer under kraftig regn, såkaldte CSO-hændelser (Combined Sewer Overflows). Infrastrukturen i disse kvarterer er ofte ældre og mindre modstandsdygtig over for ekstremregn.
Data viser også en hyppig forekomst af tungmetaller og mikroplast i sedimentet i disse specifikke vandløb. Når de økonomiske ressourcer i et lokalområde er begrænsede, mangler der ofte grønne korridorer og moderne rensningsløsninger, der kan filtrere afstrømningen fra veje. Det betyder, at tungmetaller som bly og cadmium ophobes i de lavtliggende vandmasser nær boligområderne.
Der er desuden en statistisk tendens til lavere iltindhold (hypoxi) i de kanaler, der grænser op til tæt bebyggelse med lav indkomst. Dette skaber dårlige levevilkår for fisk og andre organismer. Resultatet er et fattigere økosystem, hvor de biologiske indikatorer viser lav biodiversitet sammenlignet med vandløb i mere velstillede områder. Det er et direkte udtryk for den ulighed, der findes i byplanlægningen.
