Nøglen ligger i at adskille kulturel identitet fra politisk magt. Man kan arbejde med det, man i sociologien kalder 'de-politiserede kulturelle rum'. Det betyder, at man skaber rammer, hvor protestantiske traditioner, som f.eks. parade-kulturen (Orange Order), kan eksistere, uden at de nødvendigvis signalerer dominans over de katolske naboer.
Praktisk kan man bruge lokal involvering i byplanlægning. I stedet for at gennemtvinge nationale standarder oppefra, bør man lade lokale råd balancere behovene. Hvis en parade fører til uro, skal løsningen ikke være et totalforbud, men snarere en dialog om ruter og tidspunkter, der minimerer friktion. Det handler om logistik frem for ideologi.
Samtidig skal man sikre, at den katolske minoritets rettigheder er juridisk forankret. Beskyttelse af minoriteter skal ikke være noget, man 'giver' de andre, men en fast del af det institutionelle setup under Good Friday Agreement. Ved at fokusere på neutrale institutioner, der håndterer alt fra flagbrug til religiøse helligdage, fjerner man brodden af den symbolske krigsførelse. Når politik bliver til praktisk forvaltning, falder temperaturen i de politiske diskussioner mærkbart.
