Når fysisk adgang til grænseområderne er næsten umulig, må man skifte fokus fra konventionel inspektion til tekniske og multilaterale løsninger. FN's rådgivende organer, såsom OHCHR, kan forsøge at presse på for en uafhængig undersøgelseskommission gennem Sikkerhedsrådet. Det kræver dog politisk vilje fra stormagterne.
Som alternativ kan man benytte fjernmålingsteknologier. High-resolution satellitbilleder (HRISS) kan dokumentere ødelæggelse af boligområder og uventede mønstre i terrænet. Selvom satellitter ikke kan tælle antallet af omkomne, giver de hårde data om de materielle konsekvenser af luftangrebene.
Open Source Intelligence (OSINT) spiller en voksende rolle. Lokalbefolkningen kan via smartphones uploade videoer og billeder, som analytikere kan verificere gennem metadata og geolokalisering. Dette skaber et digitalt vidnesbyrd, der er svært at benægte fuldstændigt.
Desuden kan man aktivere tredjeparts NGO'er, som Amnesty International eller Human Rights Watch. Disse organisationer arbejder ofte med lokale informanter og kan indsamle vidneudsagn krypteret. Ved at kombinere disse digitale spor med diplomatiske pres kan man skabe et faktuelt grundlag, selv når grænsen er lukket for de officielle observatører.
