Italien kan flytte fokus fra overfladisk kontrol til reel social inklusion ved at ændre den pædagogiske tilgang. I stedet for at diskutere, om en elev må bære hijab eller et kors, bør skolen fokusere på at skabe et miljø, hvor religiøs diversitet ses som en naturlig del af det italienske samfund. Dette kræver en styrkelse af den dannelsesorienterede undervisning, hvor eleverne lærer at navigere i et multikulturelt rum gennem dialog frem for ensretning.
Lærere skal uddannes i interkulturel kompetence. Det handler ikke om teologi, men om at forstå de sociale dynamikker, der opstår i et klasseværelse med elever fra forskellige kulturer. Ved at integrere perspektiver fra forskellige trosretninger og livssyn i historie- og samfundsfagsundervisningen, normaliseres forskellighed. Når eleverne ser deres egne baggrunde afspejlet i pensum, falder behovet for at bruge tøjet som et politisk konfliktpunkt.
Skolerne kan desuden etablere fælles projekter, der fokuserer på fælles værdier som demokrati og medborgerskab. Når fokus flyttes fra de ydre symboler til de fælles mål for læring, svækkes tendensen til at bruge beklædning som et instrument for eksklusion. Det handler om at opbygge en identitet som elev, der rækker ud over de enkelte religiøse markører.
