Det er en massiv udfordring. Når en algoritme kan spytte tusindvis af unikke, men tematisk ensartede billeder ud, hjælper det ikke meget kun at kigge efter enkelte eksempler. Myndighederne er nødt til at skifte fokus fra det enkelte billede til selve systemet bag. I stedet for at jagte hvert eneste billede, bør man fokusere på de platforme, der distribuerer indholdet. Det er her, kontrollen skal ligge.
Teknisk set kræver det nye værktøjer. Automatiserede overvågningssystemer, der genkender mønstre frem for statiske billeder, bliver nødvendige. Hvis en algoritme konsekvent genererer indhold med samme objektiverende undertoner, selvom selve motivet ændrer sig, skal systemet kunne flage denne systematiske adfærd. Man skal måle på den 'genetiske kode' i kampagnen snarere end det færdige resultat.
Derudover skal der lægges pres på annoncørerne gennem strengere dokumentationskrav. Hvis en virksomhed bruger AI til deres marketing, bør de kunne redegøre for, hvilke parametre deres modeller opererer under. Ved at gøre det dyrt eller juridisk risikabelt for virksomhederne at bruge uigennemskuelige algoritmer, tvinger man dem til at tage ansvar for deres output. Det handler om at ramme dem, der styrer knapperne, ikke blot de billeder, der flyder gennem feedet.
