Spørgsmålet om at tøjle algoritmer kræver mere end blot etiske retningslinjer; det kræver bindende lovgivning. For det første bør man indføre krav om algoritmisk gennemsigtighed. Det betyder, at uafhængige tilsynsmyndigheder skal have ret til at auditere de koder og datasæt, der styrer informationsstrømmen på sociale medier. Vi kan ikke lade private selskaber gemme sig bag forretningshemmeligheder, når deres systemer promoverer misinformation eller skaber ekkokamre.
Dernæst er det nødvendigt med et juridisk ansvar for de konsekvenser, algoritmerne skaber. Hvis en algoritme systematisk prioriterer ekstremistisk indhold for at maksimere profit og brugertid, skal virksomheden kunne drages til ansvar. Det handler om at flytte bevisbyrden. Virksomheden skal kunne dokumentere, at deres design ikke undergraver demokratiske processer eller manipulerer vælgeradfærden.
Slutteligt kræves der stærke økonomiske sanktioner, der gør det dyrere at ignorere de sociale omkostninger end at løse dem. Hvis bøderne blot er en lille driftsudgift, ændrer virksomhederne ikke adfærd. Ved at koble overholdelse af demokratiske spilleregler direkte til retten til at operere på markedet, skaber vi en mekanisk kobling mellem profit og samfundsansvar.
