Det er et tveægget sværd. På den ene side forsøger de kenyanske myndigheder at skabe mere gennemsigtighed og sikre, at udenlandske aktører overholder de lokale regler. Når reglerne følges, skaber det faktisk et mere forudsigeligt marked for de store spillere, der prioriterer compliance og stabilitet over hurtig profit.
Men virkeligheden på jorden er ofte mere kompleks. De øgede krav medfører tungere bureaukrati og højere administrative omkostninger. For mindre virksomheder kan de hyppige inspektioner føles som en barriere frem for en hjælp. Det tager tid at navigere i papirarbejdet, og usikkerheden omkring, hvordan reglerne håndhæves i praksis, kan få investorer til at tøve. De kigger på nabolandene og sammenligner omkostningerne ved at drive forretning.
Hvis inspektionerne føles tilfældige eller korruptionsdrevne, risikerer Kenya at tabe kapital til mere effektive markeder. Langsigtede investorer søger stabilitet. Hvis licensprocessen bliver en uendelig labyrint, vil de rykke deres penge andre steder hen. Succesen afhænger derfor af, om myndighederne kan gøre kontrollen effektiv uden at kvæle erhvervslivet i papirarbejde.
