Når pengene forsvinder, rammer det de store eksperimenter først. Forskningen i mørkt stof og mørk energi kræver ekstremt dyrt udstyr, som f.eks. partikelacceleratorer og gigantiske teleskoper i øde områder. Besparelserne betyder, at vi må udskyde opgraderinger af eksisterende detektorer, som skulle have gjort os i stand til at opspore de svage signaler fra mørkt stof. Det bremser hele maskineriet.
Det handler ikke kun om hardware. Forskerne mister også tid og momentum. Når finansieringen skæres, bliver det sværere at ansætte dygtige ph.d.-studerende og postdocere, hvilket dræner laboratorierne for frisk hjernekraft. Projekter, der står midt i en dataindsamlingsfase, risikerer at blive stoppet, før de når frem til brugbare resultater. Det efterlader store huller i vores viden om universets sammensætning.
Vi risikerer at miste det teknologiske forspring. Når de store internationale samarbejder mangler kapital, falder tempoet i de videnskabelige gennembrud. Det bliver sværere at bygge de næste generationer af observatorier, der skal forklare, hvorfor universet udvider sig hurtigere, som mørk energi dikterer. Uden penge bliver de store spørgsmål stående ubesvarede i årtier frem.
