Udfordringen ligger i at prissætte CO2 uden at sende produktionen til lande med slap miljølovgivning. En central løsning er indførelsen af CBAM – Border Carbon Adjustment Mechanism. Ved at lægge en afgift på varer som stål og cement, når de krydser EU's grænser, udligner man forskellen mellem lokale produktionsomkostninger og billigere, sort produktion fra Asien.
Men afgifter alene løser ikke alt. Hvis vi blot pålægger told, risikerer vi, at europæiske virksomheder taber markedsandele i lande uden for EU. Derfor skal de politiske mekanismer kobles tæt sammen med direkte støtteordninger. Carbon Contracts for Difference (CCfD) er et effektivt værktøj her. Det fungerer som en prisgaranti, der dækker forskellen mellem den nuværende CO2-pris og de reelle omkostninger ved at skifte til grøn teknologi som brint eller elektrificering.
Økonomisk handler det om at minimere risikoen for de enkelte virksomheder. Ved at bruge de indtægter, som CO2-afgifterne genererer, kan stater geninvestere direkte i den tunge industris infrastruktur. Det skaber en balance, hvor den grønne omstilling ikke bare bliver en ekstra udgift, men en investering, der sikrer fremtidig overlevelse i et marked, hvor lave emissioner bliver en valuta i sig selv.
