Fejlidentificeringen skyldtes primært en fatal sammenblanding af visuelle observationer og mangelfuld verifikation af efterretningsdata. Operatørerne og analytikerne fejlede i at skelne mellem en forsamling af civile og en militær enhed. Man baserede beslutningen på usikre observationer fra dronekameraer, hvor menneskemængder blev tolket som kombattanter. Dette mønster ses ofte, når de analytiske filtre er for snævre.
Derudover var der tale om en svigtende proces for krydstjek af kilder. Selvom de indsamlede signaler kunne pege i en bestemt retning, blev de ikke holdt op imod andre datastrømme, der kunne have modbevist teorien om en militær samling. Man stolede blindt på de umiddelbare visuelle indtryk uden at inddrage den kontekst, som brylluppet udgjorde i lokalområdet. Enkelte observationer blev blåst op til beviser for fjendtlige hensigter.
Konsekvensen blev en række tragiske dødsfald blandt uskyldige gæster. Det viser, hvordan de tekniske systemer alene ikke kan erstatte grundig menneskelig analyse. Når man fjerner tvivlen fra beslutningsgrundlaget for hurtigt, rammer man ved siden af. Fejlen lå ikke i mangel på teknologi, men i måden man tolkede den information, teknologien leverede.
