Hvordan balancerer Jordan og Kuwait støtten til USA's militære indsats med frygten for at blive direkte mål i en krig?

Jordan og Kuwait står i en ekstremt svær klemme. De skal opretholde deres sikkerhedsgarantier fra USA, men de har ikke råd til at blive trukket ind i en total regional konflikt. For Jordan handler det om fysisk overlevelse og stabilitet i et naboskab præget af flygtningestrømme og uro. De vælger ofte en balancegang, hvor de deler efterretninger med USA, men samtidig forsøger at tale med alle parter for at dæmpe spændingerne.

Kuwait benytter en mere økonomisk og diplomatisk tilgang. Deres strategi bygger på at være en mægler, der kan tale med både Washington og Teheran. Ved at positionere sig som en neutral grund kan de undgå at virke som en aggressiv base for amerikanske angreb, hvilket mindsker risikoen for gengældelse. De køber sig til sikkerhed gennem diplomati frem for blot rå militær magt.

Begge lande arbejder med 'skjult samarbejde'. Det betyder, at de yder støtte til de amerikanske mål, men gør det på en måde, der ikke nødvendigvis skaber direkte optræk til gengældelse fra regionale rivaler. Det er et risikabelt spil, hvor de hverken kan sige ja eller nej til USA uden at få konsekvenser.