Vejen til økonomisk stabilitet i USA kræver en skarp adskillelse mellem handelsmæssig frihed og national sikkerhed. En effektiv metode er at indføre langsigtede, lovbundne rammeaftaler for kritiske forsyningskæder. Hvis Kongressen vedtager klare regler for, hvilke sektorer – som mikrochips eller sjældne jordarter – der betragtes som nationale sikkerhedsaktiver, ved virksomhederne, hvad de skal navigere efter. Det fjerner den usikkerhed, der opstår, når præsidentielle ordrer ændrer kurs efter hvert valg.
Man kan også bruge målrettede skatteincitamenter frem for brede toldmure. Ved at give direkte støtte til produktion af strategiske varer inden for landets grænser, styrker man den lokale industri uden at starte en uigennemsigtig handelskrig. Dette skaber stabilitet for investorerne. De ved, at de politiske spilleregler er faste, selvom de nationale interesser dikterer, hvor produktionen skal ligge.
Gennemsigtighed i eksportkontrol er en anden nøgle. Ved at skabe faste lister over teknologier, der kræver særlig tilladelse, undgår man pludselige stop i handlen, der ryster markederne. Det handler om at skabe et system, hvor de nationale sikkerhedshensyn fungerer som faste trafikregler snarere end uforudsigelige stopskilte. Det giver markedet ro til at planlægge år frem.
