Spørgsmålet om finansiering af borgerløn kræver et fokus på beskatning af kapital frem for arbejde. Hvis vi blot hæver indkomstskatten, risikerer vi, at folk arbejder mindre, hvilket sulter økonomien. En mere direkte vej er at beskatte de automatiserede processer. En robot-skat kan fange den værdi, som software og maskiner skaber, når de erstatter menneskelig arbejdskraft. Det gør det mindre attraktivt blot at skifte mennesker ud for at spare løn, mens det sikrer, at produktivitetsstigningerne kommer fællesskabet til gode.
Formueskat er et andet værktøj. Ved at beskatte de store ophobninger af værdier, fremfor den løbende indkomst, rammer man de akkumulerede gevinster i økonomien. Det kan mindske uligheden markant. Samtidig kan man kigge på jordværdier. Grundskyld er ofte effektiv, fordi udbuddet af jord ikke kan flyttes eller gemmes i skattely. Det er en stabil indtægtskilde, der ikke skader incitamentet til at starte en virksomhed eller innovere.
Balancen ligger i at flytte skattetrykket fra den aktive arbejdsindsats mod de passive eller automatiserede indtægtskilder. Ved at gøre det dyrt at eje store mængder ubenyttet kapital og billigere at være lønmodtager, skaber man et fundament for borgerløn, der ikke dræber lysten til at skabe vækst.
