Der er flere væsentlige udfordringer, som de nuværende love og politiske rammer kæmper med; for det første er teknologien udviklet hurtigere, end lovgivningen kan følge med. Når kriminelle bruger AI-stemmekloning til svindel, opstår der ofte problemer med bevisførelsen; det kan være svært at skelne en ægte stemme fra en kunstig replika i en retssag. Der mangler specifikke definitioner i straffeloven, der direkte adresserer misbrug af biometriske data til identitetstyveri via kunstig intelligens.
Politisk set er der et behov for internationalt samarbejde, da de kriminelle ofte opererer på tværs af landegrænser, hvilket gør det svært for lokale myndigheder at gribe ind. Der mangler også klare retningslinjer for, hvordan tech-virksomheder skal mærke AI-genereret indhold, så man kan identificere svindel hurtigere. Uden disse klare regler og tekniske standarder er det svært at placere et juridisk ansvar, når teknologien bruges til at bedrage borgere; derfor er der et stort behov for opdateret lovgivning, der dækker de nye digitale metoder til kriminalitet.
