At udfordre opfattelsen af, at stor rigdom udelukkende er et resultat af individuelt talent, kræver målrettede indsatsområder. En central tilgang er at integrere mere omfattende historieundervisning og sociologiske perspektiver i de uddannelsesmæssige systemer. Ved at undervise i strukturel ulighed og de historiske mekanismer, der har skabt akkumuleret kapital, kan man give individer en bedre forståelse for, hvordan samfundsmæssige rammevilkår, arv og netværk spiller en afgørende rolle for økonomisk succes.
Kulturelt set er der behov for at skabe fortællinger, der anerkender betydningen af de offentlige institutioner og den infrastruktur, som mange virksomheder og individer har nydt godt af. Det handler ikke om at fjerne anerkendelsen af hårdt arbejde, men om at nuancere succeshistorien. Ved at fremhæve sammenhængen mellem kollektive investeringer i uddannelse, sundhed og sikkerhed og den efterfølgende økonomiske vækst, kan man mindske tendensen til at se succes som et rent isoleret fænomen. En bredere dialog om social mobilitet i medierne og det kulturelle liv kan også bidrage til at flytte fokus fra det rent individuelle til det fælles fundament.
