Selvom det kan virke modstridende, findes der flere videnskabelige forklaringer på, hvorfor vi ser ekstrem altruisme. Et af de vigtigste begreber er gensidighedsprincippet. Selvom en handling føles ensidig, kan den bidrage til en generel kulturel norm, hvor hjælp til andre skaber et tryggere samfund for alle, hvilket indirekte gavner individet over længere tid.
En anden vinkel er den indirekte reiprocitet. Ved at udvise høj moral signalerer et individ værdier, der gør det attraktivt at være en del af det samme sociale fællesskab. Dette kan øge chansen for social anerkendelse og støtte i miljøet, hvilket er afgørende for overlevelse.
Endelig peger nogle biologiske teorier på, at moral er en del af vores sociale instinkt. Evolutionen har ikke kun selekteret for det stærkeste individ, men for det individ, der er bedst til at samarbejde. Ekstrem altruisme kan ses som en ekstrem udløber af de sociale mekanismer, der gør menneskelige samfund mulige. Når vi handler altruistisk, understøtter vi de sociale strukturer, som vores art er dybt afhængig af for at trives.
