Forskellen i, om en ulykke fører til PTSD eller ej, forklares af et komplekst samspil mellem individuelle faktorer. En væsentlig psykologisk faktor er personens tidligere traumer og eksisterende mestringsevne. Hvis man har oplevet lignende belastende hændelser før, kan nervesystemet være mere sårbar over for ny stress.
Biologiske komponenter spiller også en rolle, herunder hvordan individets stressrespons reguleres. Psykologiske træk som høj grad af neurotisme eller en tendens til katastrofetænkning kan øge sandsynligheden for at udvikle svære symptomer. Desuden er den umiddelbare oplevelse af truslen afgørende; følelsen af hjælpeløshed under ulykken er en stærk prædiktor for PTSD.
Sociale faktorer er lige så vigtige. Tilstedeværelsen af et stærkt socialt støttenetværk umiddelbart efter ulykken fungerer som en beskyttende buffer. Personer med isolation eller mangel på følelsesmæssig støtte har højere risiko. Faktorer som økonomisk stabilitet og adgang til hurtig psykologisk intervention er ligeledes afgørende for det efterfølgende forløb. Samlet set afgør balancen mellem disse sårbarheder og beskyttelsesfaktorer, om traumet transformeres til en kronisk tilstand.
