Håndtering af selvstigma kræver en målrettet og helhedsorienteret psykologisk indsats. Selvstigma opstår, når en person overtager samfundets negative fordomme om deres situation, hvilket kan føre til lavt selvværd og modløshed.
En central støtteforanstaltning er kognitiv adfærdsterapi. Her arbejdes der med at identificere og udfordre de negative tankemønstre, som borgeren har om sig selv. Ved at ændre disse automatiske, selvkritiske tanker kan borgeren opbygge en mere realistisk og positiv selvopfattelse.
Psykoedukation spiller også en afgørende rolle. Når beboere får viden om de psykologiske mekanismer bag stigma, bliver det lettere at forstå, at deres følelser er en reaktion på ydre omstændigheder snarere end personlige fejl. Dette kan afmystificere processen og mindske følelsen af skam.
Derudover kan gruppebaserede forløb være yderst effektive. At møde andre i lignende situationer skaber en følelse af fællesskab og normalisering, hvilket modvirker isolation. Fokus bør altid være på at styrke borgerens handlekraft og evne til at genvinde kontrollen over eget liv gennem konkrete mestringsstrategier i hverdagen.
