Hvis hjerneaktivitet som readiness potential starter før vi ved det, har vores bevidsthed så overhovedet nogen betydning?

Det er et fascinerende spørgsmål, der udfordrer vores forståelse af, hvem der egentlig styrer kroppen. Når neurovidenskaben viser, at hjernen forbereder en bevægelse, før vi selv føler, at vi har besluttet os, kan det virke som om, at bevidstheden blot er en passiv tilskuer til biologiske processer.

Men de fleste eksperter peger på, at bevidstheden spiller en afgørende rolle i det større perspektiv. Selvom en enkelt lille impuls kan starte ubevidst, fungerer bevidstheden som en slags overordnet kontrollør. Den kan vælge at godkende eller afvise de impulser, som hjernen sender frem.

Tænk på det som en flyveleder i en lufthavn. Flyet (din handling) er måske allerede på vej, men flyvelederen (din bevidsthed) har det overordnede ansvar for at sikre, at alle bevægelser passer sammen og følger de overordnede planer. Bevidstheden er altså ikke nødvendigvis den, der starter hver lille motoriske detalje, men den er den instans, der styrer, hvilke impulser der får lov til at blive til handlinger, som passer til vores langsigtede mål og værdier.