Festivalmiljøet fungerer ofte som et midlertidigt frirum, hvor de daglige samfundsmæssige hierarkier som klasse, profession og status bliver sat ud af kraft. Dette sker gennem den intense sociale interaktion og de fælles værdier, der opstår i det midlertidige fællesskab. Når traditionelle magtmarkører fjernes, skabes der en følelse af ligeværdighed og en fladere social struktur, som giver plads til nye former for inklusion.
Men denne proces er ikke uden komplikationer. Selvom de formelle strukturer nedbrydes, risikerer man at skabe nye uformelle magtstrukturer. Disse kan manifestere sig gennem kulturel kapital, såsom indsigt i specifikke subkulturer, adgang til eksklusive områder eller social dominans baseret på personlig karisma og anciennitet i miljøet.
Når fællesskabet er midlertidigt, kan de uformelle regler ofte blive uklare. Dette kan føre til, at visse grupper eller individer ubevidst overtager styringen af den sociale dynamik. For at modvirke dette er det nødvendigt med en bevidst indsats for at sikre, at de nye sociale mekanismer fremmer reel inklusion frem for blot at erstatte de gamle hierarkier med nye, usynlige barrierer.
