Dannelsen af de store kløftsystemer er et resultat af et komplekst samspil mellem tektoniske kræfter og erosive processer. De tektoniske kræfter fungerer som den primære arkitekt, der skaber rammerne. Gennem pladetektonik og forkastninger i jordskorpen opstår der svaghedszoner og sprækker i klippegrunden, som dikterer, hvor de fremtidige kløfter vil placere sig.
p>Vand og is fungerer derefter som de værktøjer, der forfiner og udhuler disse sprækker. Vandets rolle er her central gennem fluvial erosion. Når floder løber gennem de tektoniske sprækker, skærer de sig gradvist dybere ned i klippen over millioner af år. Dette skaber de stejle vægge og den karakteristiske V-form, som mange slugter besidder.
Is spiller også en afgørende rolle, især i de områder hvor gletsjere har bevæget sig. Isens enorme vægt og bevægelse kan udvide eksisterende sprækker og skabe de brede, U-formede dalforløb, man ofte ser i bjergrige kløftlandskaber. Samlet set kan man sige, at tektonikken skaber mønsteret, mens vand og is udhuler og former selve landskabet.
