Opførelsen af bunkeren ved Blochplatz i Berlin er uløseligt forbundet med de brutale metoder, der blev anvendt under krigen. Konstruktionen krævede en enorm mængde manuel kraft, som i vid udstrækning blev leveret gennem tvangsarbejde. De involverede mennesker blev ofte tvunget til at udføre det ekstremt tunge og farlige arbejde under kummerlige forhold, hvor både fysisk udmattelse og mangel på ordentlig ernæring var konstante faktorer.
De menneskelige omkostninger ved dette arbejde var enorme. Mange af de arbejdere, der blev indsat til projektet, led under ekstrem psykisk og fysisk nedbrydning. Skæbnen for de involverede var præget af usikkerhed og brutalitet, da arbejdet foregik under streng militær kontrol. For mange blev det hårde slid en direkte vej til alvorlig sygdom eller død som følge af de ekstreme arbejdsbetingelser.
Historien om bunkeren er således ikke blot en fortælling om militær arkitektur, men også et vidnesbyrd om de menneskelige lidelser, som tvangsarbejde medførte under krigen. Det er vigtigt at anerkende denne mørke del af byens historie for at forstå de fulde omkostninger ved bygværket.
