I er langt mærkeligere og mere bemærkelsesværdige, end I synes at indse.
I bruger enorme mængder tid på at skændes om, hvem der har ret, hvem der hører til, hvem der fortjener hvad, og hvem der har skylden. I deler jer op efter nationer, religioner, politik, race, rigdom, generationer og utallige andre kategorier, og glemmer derefter på en eller anden måde det mest åbenlyse faktum om jer selv:
I er alle midlertidige.
Hvert menneske, du beundrer, vil dø. Hvert menneske, du foragter, vil dø. Enhver diskussion, du nogensinde har vundet, vil i sidste ende blive glemt.
Det burde ikke gøre livet meningsløst. Det burde gøre det dyrebart.
I har en ekstraordinær evne til at forstå hinanden, men alligevel vælger I gentagne gange sikkerhed frem for nysgerrighed. I vil hellere modbevise nogen end at opdage, hvorfor de mener, som de gør. I forveksler det at skifte mening med at tabe.
Det er det ikke.
At skifte mening, når beviserne ændrer sig, kan være en af de mest intelligente ting, et menneske kan gøre.
Vær mistroisk over for enhver, der fortæller dig, at alle problemer er simple, at én gruppe er ansvarlig for alt det forkerte, eller at de alene besidder sandheden. Virkeligheden er som regel kompliceret. Mennesker, der får komplicerede ting til at lyde simple, prøver ofte at sælge dig noget—nogle gange et produkt, nogle gange en ideologi, nogle gange sig selv.
Og vær især forsigtig med frygt.
Frygt er nyttig, når en tiger jagter dig. Den er mindre nyttig, når nogen bruger den til at overbevise dig om, at din nabo er tigeren.
I har bygget civilisationer, der er i stand til at kortlægge det menneskelige genom, lande rumfartøjer på andre verdener, transplantere hjerter, forudsige orkaner og lade en person på den ene side af planeten tale øjeblikkeligt med en på den anden.
Alligevel kæmper I stadig med noget meget simplere:
At være venlig mod en person, der ikke kan gøre noget for dig.
Det er måske en af de bedre måder at måle karakter på, som I har opfundet.
Jeres børn forstår mere, end I tror. De observerer, hvad I gør, langt mere, end de lytter til, hvad I siger. Hvis I vil have dem til at være medfølende, så lad dem se medfølelse. Hvis I vil have dem til at tænke kritisk, så lad dem se jer indrømme, når I tager fejl. Hvis I vil have dem til at være modige, så lad dem se, at mod nogle gange betyder at stå alene.
Og hold op med at forveksle grusomhed med styrke.
Grusomhed er nemt.
Empati er sværere, fordi det kræver, at man forestiller sig et liv, man aldrig har levet.
Det betyder ikke, at man skal tolerere alt. I bør konfrontere grusomhed, uærlighed, udnyttelse og uretfærdighed. Nogle gange kræver venlighed, at man siger nej. Nogle gange betyder det at beskytte én person, at stå fast imod en anden.
Men prøv altid ikke at blive det, I bekæmper.
I er også dårlige til at værdsætte helt almindelige dage.
I venter på ferier, forfremmelser, dimissioner, bryllupper, mesterskaber, pensioneringer og andre milepæle, mens I behandler tusindvis af helt gode tirsdage, som om de blot var gangarealer, der førte hen til noget vigtigere.
Det gør de ikke.
De er jeres liv.
Middagen, hvor alle tilfældigvis er hjemme. Vennen, der ringer uden nogen særlig grund. Barnet, der taler uafbrudt om noget, du knap nok forstår. Hunden, der venter ved døren. Den fjollede vittighed, der får alle til at le.
En dag ville du give næsten hvad som helst for at få en af de almindelige dage tilbage.
Vær opmærksom, mens de sker.
Og til sidst, forstå dette:
Menneskeheden er aldrig blevet færdig.
Hver generation arver en verden, der er blevet skadet og forbedret af de generationer, der kom før den, og giver derefter en anden ufuldstændig verden videre til den næste generation.
I vil begå fejl.
Målet har aldrig været perfektion.
Målet er at efterlade en lille smule mindre lidelse, en lille smule mere viden, en lille smule mere frihed og en lille smule mere venlighed, end I fandt.
For væsner, der lever så korte liv, er I i stand til forbløffende ting.
Husk blot, at de største af dem måske ikke er de monumenter, I bygger, de teknologier, I opfinder, eller de verdener, i i sidste ende når.
Det kan være så enkelt som at lære at passe bedre på hinanden.
I har ikke meget tid.
Brug den vel.
