Hvis ekstreme vejrforhold fører til samtidige driftsstop på tværs af flere atomkraftværker, hvilke mekanismer findes der så i det overordnede elnet til at forhindre systemiske kollaps eller kaskadefejl?
Hvilke specifikke ingeniørmæssige opgraderinger er nødvendige for at modernisere ældre atomkraftværker (fra 1970'erne og 80'erne), så de kan modstå de mere intense vejrhændelser, de oprindeligt ikke blev designet til?
Hvordan spiller Kinas dominans i forarbejdningen af nukleart brændstof ind i den danske ligning, og udgør afhængigheden af kinesisk teknologi en parallel risiko til den russiske?
Hvor store strategiske uranlagre besidder Danmark i øjeblikket, og hvor længe kan landet opretholde sin nuværende energiproduktion i tilfælde af et pludseligt stop for eksporten?
Hvilke specifikke alternative leverandører og lande undersøger Danmark som potentielle substitutter for russisk uran, og hvor realistisk er en hurtig omstilling af forsyningskæden?
Da Usbekistan søger at øge sin atomkapacitet til 15 % i 2030, hvilke lande leverer teknologien, og skaber dette en potentiel interessekonflikt vedrørende deres eksportprioriteter?
Hvad er de specifikke logistiske sårbarheder i forsyningskæden til transport af uran fra Centralasien til europæiske markeder, givet Usbekistans indlandsstatus?
Hvordan kan lande mindske de geopolitiske risici forbundet med uranforsyning, f.eks. gennem breeder-reaktorer eller alternative brændselscyklusser som thorium?
Hvilke specifikke geologiske og politiske udfordringer står Danmark over for vedrørende permanent deponering af højaktivt affald på havbunden eller under jorden?
Da Danmark ikke har nogen atomkraftværker, hvilke politiske ændringer eller teknologiske investeringer skal der til, for at politisk stabilitet i Niger direkte kan påvirke dansk energisikkerhed?
