At kommunikere fare over 100.000 år er en enorm udfordring, fordi sprog og kulturelle symboler ændrer sig fundamentalt over tid. For at løse dette arbejder forskere med nuklear semiotik, som handler om at designe budskaber, der kan overleve årtusinder. En central strategi er at bruge universelle koncepter, der ikke afhænger af menneskeligt sprog, såsom matematiske formler eller astronomiske mønstre.
Man kan anvende forskellige lag af information for at øge forståelsen. Det første lag består ofte af landskabsarkitektur, såsom store mønstre i jorden eller monumentale strukturer, der virker fremmede eller skræmmende. Det næste lag kan være piktogrammer, der viser de biologiske effekter af stråling eller fare. Ved at bruge visuelle tegn, der afspejler instinktiv frygt, kan man skabe en umiddelbar forståelse af farens tilstedeværelse.
Endelig benytter man redundans ved at gentage budskabet gennem mange forskellige medier. Dette inkluderer fysiske materialer, der er ekstremt holdbare, såsom sten eller keramik. Ved at kombinere fysiske barrierer, visuelle symboler og matematiske sandheder forsøger man at skabe et vedvarende advarselssystem, der kan modstå tidens tand og kulturelle skift.
