Gå til hovedindhold
  • Dansk
  • English
Hjem
Thinkiverse
Hvor nysgerrighed bliver til indsigt
  • Forside
  • Emner
    • Seneste
  • FAQ
  • Kontakt os
  • Søg

Brødkrumme

  1. Hjem
  2. Nyheder

Reaktorulykker

Ulykker
Atomkraft
juni 25, 2026
by Chief Editor
Dramatic depiction inside the 1950s Windscale nuclear reactor core with workers in hazmat suits struggling against superheated graphite, intense orange flames, smoke, and steam.

I alt er der sket fire store reaktorulykker gennem historien. Tre af dem skete på atomkraftværker, og én fandt sted på den militære reaktor Windscale.

Ulykker på atomkraftværker og hændelser med radioaktive kilder i det hele taget bliver klassificeret efter INES-skalaen (The International Nuclear and Radiological Event Scale).

Hvis der sker et udslip af radioaktive stoffer, er det myndighederne i det land, hvor ulykken er sket, som har ansvaret for at klassificere hændelsen på INES-skalaen. Skalaen er ikke objektiv ligesom Richterskalaen. Det betyder for eksempel, at en ulykke på et atomkraftværk kan blive opgraderet eller nedgraderet på skalaen, efterhånden som myndighederne i det ramte land får bedre styr på omfanget og konsekvenserne. For eksempel begyndte Fukushima-ulykken i marts 2011 som en INES 3-hændelse, men blev derefter gradvist opgraderet til en 4'er, 5'er og til sidst en 7'er. Det skete både fordi ulykken udviklede sig, og fordi man kun lidt efter lidt kunne danne sig et overblik over, hvor slem den var.

Tjernobyl

Den værste atomulykke nogensinde skete i Tjernobyl i det nuværende Ukraine i 1986. Den 26. april 1986 løb kædereaktionen i reaktoren løbsk, og en voldsom dampeksplosion sprængte toppen af reaktoren væk. Dermed fik ilt adgang til de store mængder af meget varm, brændbar grafit omkring brændselsrørene, og grafitten brændte kraftigt i omkring 10 dage. Den intense varme sendte udslippet fra den smeltede kerne højt op i atmosfæren, så radioaktive partikler spredte sig over enorme områder.

Ulykken fik alvorlige menneskelige og samfundsmæssige konsekvenser. 28 brandfolk og ansatte døde efter at være blevet udsat for stærk stråling under brandslukningen. Over 100 andre fik strålingsskader. De daværende sovjetiske myndigheder evakuerede omkring 115.000 personer fra området omkring værket, og i årene efter 1986 måtte 220.000 mennesker fra Hviderusland, Rusland og Ukraine flytte til områder med mindre stråling. Frem til 2005 er der registreret 6.000 tilfælde af skjoldbruskkirtelkræft hos børn og unge i de tre lande, og de fleste af dem menes at skyldes stråling fra ulykken. Ud over denne stigning er der ikke påvist større helbredskonsekvenser af strålingen (kilde: United Nations Scientific Committee on the Effects of Atomic Radiation, UNSCEAR).

De cirka 134 brandfolk og ansatte, der kæmpede mod branden i Tjernobyl i 1986, fik ekstremt høje strålingsdoser på mellem 700 og 13.400 mSv. 28 af dem døde af strålingsskaderne. (kilde: Unscear 2008 report vol. II, unscear.gov)

Fukushima

Den 11. marts 2011 ramte et voldsomt jordskælv på 9,0 Richter Japan. Skælvet skete i havet nordøst for Fukushima. De tre reaktorer, der var i drift på Fukushima Daiichi-værket, lukkede automatisk ned som planlagt. Men skælvet skabte en tsunami, der oversvømmede værket og slog nødstrømsanlæggene ud, så kølingen af reaktorkernerne stoppede. Det førte til, at brændslet i reaktorerne delvist smeltede, og der dannedes store mængder brint, som eksploderede i toppen af to af reaktorbygningerne. Samtidig slap store mængder radioaktive stoffer ud i atmosfæren, og tusindvis af mennesker blev evakueret fra området omkring værket.

Der var ingen direkte dødsfald på grund af stråling, men der er konstateret en højere dødelighed blandt de evakuerede. Værket kan ikke bruges længere og skal afvikles, noget der ventes at tage mindst 30 år. Derudover skal de forurenede områder oprenses. (IAEA og WHO)

Three Mile Island

Ulykken på Three Mile Island-værket nær Harrisburg, Pennsylvania, USA, skete den 28. marts 1979 og skyldtes en kombination af designfejl, komponentfejl og især menneskelige fejl. Det betød, at kernen ikke blev kølet nok og derfor delvist smeltede. Operatørerne fik dog efterhånden genetableret kølingen og stoppede smeltningen. Cirka halvdelen af kernen nåede at smelte, men alt blev inde i reaktorbeholderen. Reaktorindeslutningen var intakt, så de radioaktive stoffer blev holdt tilbage – bortset fra et lille udslip af radioaktiv gas, som ikke havde nogen sundhedsmæssige konsekvenser for befolkningen.

Reaktorulykken er på INES-skalaen blevet klassificeret som en niveau 5-hændelse på grund af den store skade på kernen.

Windscale

Den 10. oktober 1957 brød der ild i den ene af Windscale-reaktorerne, og radioaktivt materiale slap ud i atmosfæren. Windscale-reaktorerne var designet til at producere atomvåben og havde ingen reaktorindeslutning. Sammenlignet med udslippene fra Tjernobyl og Fukushima var det dog småt, hvilket ses ved, at ulykken er klassificeret som INES 5, mens de to andre er på niveau 7, det højeste. Ingen i området blev evakueret, men mælk fra køer i et omkring 500 km2 stort område måtte kasseres i en måned, fordi nedfaldet indeholdt radioaktivt jod, som ellers kunne optages i skjoldbruskkirtlen via mælken.

Om INES-skalaen
  • INES-skalaen blev lanceret i 1990 for at gøre det let at fortælle befolkning og presse, hvor alvorligt et radioaktivt udslip er.
  • Skalaen er logaritmisk, ligesom Richterskalaen for jordskælv. Det vil sige, at alvorligheden af en hændelse tidobles for hvert trin.
Kategorier

INES-skalaen har syv niveauer.

  • Niveau 1-3 kaldes hændelser (incidents).
  • Niveau 4-7 kaldes ulykker (accidents).

Læs flere artikler

Neurodiverse menneskers skjulte kampe
Nyere
Neurodiverse menneskers skjulte kampe
Hvordan vacciner beskytter dit hjerte og din hjerne, mens du sparer tid og penge
Ældre
Hvordan vacciner beskytter dit hjerte og din hjerne, mens du sparer tid og penge
Chief Editor

Relaterede artikler

Atomkraft vs. Vedvarende Energi: Sikkerhed og Pålidelighed
Chernobyl Udelukkelseszonen: Minderne 40 år efter ulykken
Når de helligste ritualer fejler
Atomkraftens mørke hemmelighed
Det Farlige Affaldsproblem
Atomreaktorer: Bombefabrikker i forklædning?
Plutoniumens vej
Når civile atomer bliver dødelige
Hvordan man neutraliserer et angreb fra en mekanisk hund
Droner går amok
  • Breathtaking, highly detailed photorealistic landscape showing a modern Danish coastal cityscape seamlessly integrated with renewable energy sources, featuring wind turbines and massive solar panel arrays.

    Atomkraft vs. Vedvarende Energi: Sikkerhed og Pålidelighed

    jun 14, 2026
    Editor
  • Overgrown landscape in the Chernobyl Exclusion Zone, with decaying Soviet industrial architecture, exposed concrete piping, and reactor structures wrapped in scaffolding being reclaimed by hyper-lush vegetation.

    Chernobyl Udelukkelseszonen: Minderne 40 år efter ulykken

    jun 14, 2026
    Chief Editor
  • A cinematic, photorealistic shot of a diverse group of grieving men and women standing in a misty memorial garden, looking down in sorrow at an elegant urn on a stone pedestal.

    Når de helligste ritualer fejler

    jul 28, 2026
    Editor
  • Diverse group of scientists, engineers, and policymakers debating in front of a nuclear power plant, cinematic photorealistic landscape.

    Atomkraftens mørke hemmelighed

    jun 23, 2026
    Editor
Hjem
Thinkiverse
Hvor nysgerrighed bliver til indsigt

En liste af spørgsmål vi prøver at besvare på thinkiverse.dk

Hvordan holder man tech-giganter ansvarlige for bias?

Hvordan reducerer flagermus naturligt møllarver?

Hvad er de neurologiske årsager til RSD?

Kan jeg se, om min AI bruger mine data til træning?

Hvordan påvirker vedvarende energi atomkraftens sikkerhed?

Populære Kategorier

Videnskab
Teknologi
Psykologi
Sundhed
Politik
Kunstig Intelligens
Sikkerhed
Miljø
Økonomi
Biologi
Informationsteknologi
Jura
 
Copyright ©, thinkiverse.dk 2026

Hvad er Thinkiverse.dk?

Betingelser for brug