Grundvandsnitratforurening og dens oprindelse
Landbrugsnitratforurening refererer til ophobobingen af nitrat, som er en kemisk forbindelse bestående af nitrogen og oxygen, i grundvandskilderne. Grundvandet består af vand, der siver ned gennem jordlagene for at nå de underjordiske reservoirer, hvor det lagres. I Danmark har den nuværende problemstilling med nitratforurening rødder i landbrugets intensivitet fra midten af det 20. århundrede og frem til begyndelsen af 1980'erne. I perioden mellem 1940 og 1975 steg mængden af kunstgødning, kemisk nitrogenholdig gødning, samt importen af dyrefoder betydeligt som følge af øget landbrugsproduktion. Nitratforureningen skyldes primært et overskud af kvælstof i jorden. Når det anvendes for at fremme planternes vækst, kan nitrogen som ikke optages af planterne bevæge sig gennem jordlagene og nå grundvandet. Det er herfra nitraten bliver til en del af problemstillingen. Denne proces kaldes udvaskning, hvor kvælstoffet forlader jorden som nitrat i det underjordiske vandreservoir for at blive brugt af planterne eller transporteret væk fra jorden gennem grundvandet. Denne forskel mellem indholdet af nitrogen og den aktive del af nitrogen i jordens mængde kaldes overskudsnitrogen. Det nuværende niveau af nitratforurening er et resultat af historisk overskudsnitrogen som blev tilført jorden gennem landbrugsproduktionen. En stor del af denne forurening stammer fra perioden mellem 1940 og 1975 samt det nuværende forbrug af kunstgødning og gyllespredning.
Overvågning og måling af grundvandets nitratindhold
GEUS, det Geologiske Undersøgelses for Danmark og Grønlands Undergrund, er den officielle danske myndighed ansvarlig for overvågningen af jordens vandreservoirer i Danmark. Institutionen har til opgave at måle og overvåge grundvandets nitratindhold på tværs af hele landet.
GEUS benytter sig af avancerede teknologier som automatiske prøvetagere for at indsamle jordens vand i forskellige dybder. Disse præcise instrumenter kan opsamle grundvand fra det geofysiske lager ned til 10 meter under overfladen. Når data bliver indsamlet af GEUS, udføres der analyser på jordenes vand og nitratindholdet heri. Dette er for at sikre korrekt måling som resultatet af den kemiske analyse.
Hensyn til sundhedsmæssige konsekvenser
Det danske ministerium har som mål at reducere nitratniveauet i drikkevand fra landbrugsområder, da disse forbindelser er forbundet med en forhøjet risiko for tarmkræft og tyktarmskræft.
Derfor arbejder den danske regering aktivt på at finde løsninger til reduktionen af nitratniveauet i grundvandsvandet. Der findes mange metoder, der kan hjælpe med disse mål. Metoderne inkluderer begrænsning af landbrugets brug af kunstgødning samt indførelse af nye regler for den præcise administration af overskudsnitrogen.
Udfordringer i grundvandsvandet
Det danske landbrug har gennemgået en markant forandring siden perioden mellem 1940 og 1975. Den største udfordring for det nuværende grundvandsnitratniveau er overskudsnitrogen fra denne periode samt kunstgødning, der fortsat anvendes.
Der findes ingen øjeblikkelig løsning på disse problemer som følge af de mange års nitratforurening. Grundvandet har været forurenet i årtier grundet overskudsnitrogen fra landbrugsproduktionen.
Landbrugets brug af kunstgødning er en kritisk faktor for det nuværende niveau af nitratforurening i Danmark som følge af de mange års ophobobingen heri. Der findes ingen let løsning på disse problemer, da grundvandets kvalitet skal sikres gennem flere årtier frem.
Konklusion
Landbrugsnitratforurening er et vigtigt problem i Danmark grundet den historiske overskudsnitrogen fra landbruget. I perioden mellem 1940 og 1975 steg mængden af kunstgødning samt importen af dyrefoder betydeligt som følge af øget landbrugsproduktion.
Dansk grundvand er en vigtig ressource, der skal beskyttes mod nitratforurening. Geologiens forurening i Danmark betyder mange ting for folkesundheden og miljøet. I øjeblikket findes ingen hurtige løsninger på problemerne som følge af de mange års overskudsnitrogen, der er blevet anvendt.
