Der mangler i dag en koordineret og bindende international ramme, der specifikt adresserer de unikke udfordringer, som de palæstinensiske kristne står overfor. Selvom menneskerettigheder generelt er et fokuspunkt, mangler der mekanismer, der adresserer de socioøkonomiske og demografiske udfordringer, som fører til en hastig nedgang i det kristne antal i regionen.
Politisk er der behov for mere målrettet diplomati, der ikke blot fokuserer på den overordnede konflikt, men som specifikt overvåger beskyttelsen af religiøse minoriteter. Dette indebærer stærkere implementering af internationale konventioner om religiøs frihed, som i øjeblikket ofte tilsidesættes af de sikkerhedspolitiske realiteter på jorden.
Inden for kristne miljøer mangler der desuden en samlet global stemme, der kan omsætte bekymring til politisk pres. Der er behov for mere strukturerede platforme, hvor kirker og kristne organisationer kan fungere som vidner og lobbyister, der sikrer, at de kristne minoriteters rettigheder bliver en integreret del af de internationale fredsprocesser. Uden en formel mekanisme til at dokumentere krænkelser og koble dem direkte til diplomatiske konsekvenser, forbliver indsatsen ofte begrænset til humanitær støtte frem for politisk sikring af fremtiden.
