Gavins regnestykke holder kun for Gavin
Gavin bor i et rækkehus uden for Manchester. Han har skiftet gaskedlen ud med en luft-til-vand-varmepumpe, og over et år sparer han omkring 400 pund, når man regner med de britiske gas- og elpriser fra foråret 2024. Hans varmepumpe leverer en COP — Coefficient of Performance — på cirka 3 ved syv graders udetemperatur. Den gamle kedel lå på 0,9 i virkningsgrad. Regnestykket er pænt, og det er ærligt.
Det er bare ikke hele regnestykket. Gavins besparelse forudsætter et hus, han selv ejer, en væg han må bore i, og en buffer på 8.000 til 14.000 pund til installationen, som han kunne lægge ud, før tilskuddet fra Boiler Upgrade Scheme faldt. Den forudsætter også et distributionsnet, der kan trække de ekstra kilowatt, kompressoren kalder på i januar. Regningen for det net er ikke Gavins. Den ligger et andet sted.
Systemintegration er ikke en teknisk parentes, men en regning med adresse
Når politikere taler om billig grøn strøm, taler de som regel om LCOE — levelized cost of electricity — altså produktionsprisen pr. kilowatt-time over et anlægs levetid. Den pris er faldet voldsomt. Solceller i utility-skala koster i dag en brøkdel af, hvad de kostede i 2010. Men LCOE siger intet om, hvad det koster at få de samme kilowatt-timer frem til en stikkontakt på tredje sal.
Det gør nettariffen til gengæld. Når Energinet og de danske netselskaber forstærker stationer, trækker nye kabler og holder reservekapacitet klar, finansieres det over indtægtsrammer og tariffer. I Storbritannien sker det gennem Ofgems RAB-model, Regulated Asset Base, hvor investeringer lægges i en aktivbase og forrentes over årtier. I begge lande er en stor del af tarifstrukturen fast eller volumenafhængig. Den, der kan flytte sit forbrug til natten, sætte et batteri i skuret og skifte til en tidsvarierende tarif, betaler mindre pr. kilowatt-time end den, der ikke kan. Forskellen ender hos de resterende kunder.
Der findes et navn for det: omvendt krydssubsidiering. Husstande med kapital køber sig til en lavere nettoudgift, mens det resterende nettab dækkes af dem med færrest muligheder. Samme mekanisme ses i varmeområdet, hvor fjernvarmens faste bidrag og gassens abonnementer rammer forholdsvis hårdere i en lille lejlighed med dårlig isolering.
Billig strøm i England, kobolt i Haut-Katanga
Materialerne bag den billige strøm kommer ikke fra Manchester. En havvindmølle med direkte drevet generator bruger typisk neodym-jern-bor-magneter, NdFeB, hvor der indgår neodym, praseodym og dysprosium — sjældne jordarter, der forædles næsten udelukkende i Kina. Et lithium-jern-fosfat-batteri, LFP, undgår kobolt, men bruger lithiumcarbonat, hvis raffinering er vandtung og koncentreret i få provinser. NMC-kemien, som stadig dominerer i mange elbiler, indeholder kobolt: omkring 70 procent af verdens produktion kommer fra Den Demokratiske Republik Congo, med hovedvægten i Haut-Katanga.
Den britiske udrulning af lokale, billige net ændrer ikke efterspørgslen efter de materialer. Den ændrer kun, hvor pengene lander. Minearbejdere i artisanal skala — creuseurs — sælger til opkøbere, der videresælger til koncentratorer, og koboltprisen svinger med batteriindustriens investeringscyklusser. EU's batteriforordning og CSDDD, Corporate Sustainability Due Diligence Directive, kræver due diligence i forsyningskæden. Håndhævelsen er stadig ung, og sporbarheden fra sæk til smelter er svag.
Samme skæve regnestykke går igen i energisikkerhed. Da LNG-priserne eksploderede efter februar 2022, var det ikke Storbritannien og Tyskland, der blev hårdest ramt. Det var Pakistan og Bangladesh, der måtte skære i lasten, og Sri Lanka, der gik i statsbankerot med en brændstofkrise i bagagen. Billig, lokal vedvarende energi kan give Storbritannien modstandskraft mod volatile globale fossile markeder. Den modstandskraft er national, og de markedsvirkninger, den dæmper for nogle, fortsætter for andre.
Energifattigdom er en strukturel tilstand, ikke en termostatindstilling
Den britiske opgørelse over fuel poverty bygger på indkomst og boligstandard. Ifølge regeringens LILEE-mål, Low Income Low Energy Efficiency, var omkring 3,2 millioner husstande i England i energifattigdom i 2023. Den statistik fanger ikke dem, der lige akkurat falder uden for, men alligevel lader radiatoren stå kold. En dansk pendant findes ikke som officiel statistik, men Energistyrelsens forbrugsanalyser peger samme vej: lav indkomst, elvarme og boliger opført før 1979 hænger sammen.
Her bliver »forbrugervalg« et misvisende ord. En lejer i en almen bolig fra 1962 kan ikke installere en varmepumpe. Han ejer ikke væggen, han har ikke adgang til varmepumpepuljen, og en tidsvarierende tarif kombineret med varmepumpe kræver en investering i boligen, som udlejer ikke har incitament til at lave. Split-incentive-problemet — det delte incitament mellem ejer og lejer — er veldokumenteret og politisk uløst i både Danmark og Storbritannien.
Resultatet er et to-lags energisamfund. I den ene ende: husejere med solceller, batteri, elbil og en regning, der er både billigere og grønnere pr. leveret komfortenhed. I den anden ende: lejere og lavindkomsthusstande med forudbetalte målere, elvarme, energimærke D eller derunder og en regning, der stiger, når nettarifferne stiger. Samme kilowatt-time-pris. Vidt forskellig pris pr. varmt værelse.
Det, måleren viser, er et politisk spørgsmål
Skal omstillingen holde, må dens omkostninger fordeles efter bæreevne og ikke efter, hvem der kan lægge penge ud først. Det betyder tariffer, der beskytter et livsnødvendigt basisforbrug, og som henter netomkostningen hjem der, hvor den faktisk opstår. Det betyder offentligt finansieret efterisolering i lejeboliger frem for tilskud, der kun rammer dem, der allerede ejer. Det betyder due diligence-krav med tænder, så kobolt i Haut-Katanga ikke blot bliver et afsnit i en årsrapport.
Frankrigs gule veste begyndte i 2018 med en brændstofafgift. Den danske debat om grøn skattereform og elafgift viser samme dynamik i mindre skala: en pris på CO2 kan være fagligt velbegrundet og politisk ustabil, hvis den rammer skævt. Billig strøm betyder noget, ikke fordi ren strøm er uden betydning, men fordi en omstilling, der hæver regningen for dem, der ikke kan betale den, mister sit flertal, længe før den når nettonul.
