Symptomer på stress

Symptomer på stress kan være meget forskellige. Nogle får fysiske symptomer, mens andre får mere psykiske symptomer og bliver triste.

Vi får alle forskellige grader af symptomer, når vi er stressede. Nogle får fysiske symptomer som ondt i maven eller bliver anspændte og får hovedpine, andre får mere psykiske symptomer og bliver triste. Atter andre får mere adfærdsmæssige symptomer som for eksempel søvnløshed. Pointen er, at vi hver især har vores egne stresssymptomer, som er signaler fra kroppen på, at der er noget galt, og at vi bør gøre noget.

Nedenfor er nævnt nogle af de hyppigste stresssymptomer:

Fysiske symptomer

  • Indre uro
  • Hovedpine
  • Hjertebanken
  • Mavesmerter
  • Nedsat potens
  • Vægttab eller øgning
  • Hyppige infektioner
  • Forværring af kronisk sygdom

Psykiske symptomer

  • Ulyst
  • Træthed
  • Irritabilitet
  • Hukommelsesbesvær
  • Koncentrationsbesvær
  • Angst
  • Nedsat humoristisk sans
  • Depression

Adfærdsmæssige symptomer

  • Søvnløshed
  • Uengagerethed
  • Hyperventilation
  • Aggressivitet
  • Nedsat præstationsevne
  • Ubeslutsomhed
  • Øget brug af stimulanser
  • Øget sygefravær

Lyt til signalerne

Nogle af symptomerne betyder mere end andre. Indre uro, irritabilitet og ubeslutsomhed kender vi alle til, når vi bliver presset i hverdagen. Sådanne symptomer svinder hurtigt, når vi føler, at det kører for os igen. Vi skal blot stoppe op og se at få ændret på de ting, der stresser os lige nu. Får man imidlertid mere vedvarende sværere symptomer, er det et signal om, at der virkelig må gøres noget. Længerevarende stressbetinget hovedpine eller vægttab vil jo også nedsætte vores evne til at komme oven på igen, ligesom hukommelsesbesvær, angst og depression vil nedsætte vores evne til at fungere i det daglige og derved stresse os yderligere.

Årsagen kan være en anden

Bortset fra søvnløshed er der imidlertid ingen af de omtalte stresssymptomer, der ikke kunne have en anden årsag. Derfor er det vigtigt, at man ved symptomer, der varer mere end en uges tid bliver undersøgt hos lægen. Men søvnløshed er til gengæld et godt symptom at måle sin stress med. Det er ikke bare nogle få nætter op til en større begivenhed, vi taler om. Men indsovningsbesvær eller at vågne op med tankemylder midt om natten og bruge en time eller to til at falde i søvn igen.

Stress påvirker sygdom

Mange af de sygdomme, vi går og døjer med i dagligdagen, giver flere og sværere symptomer, når vi er stressede. Har man diabetes stiger behovet for insulin, psoriasisen blomstrer og personer med åreforkalkning i hjertet får hyppigere hjertesmerter. Hos andre bliver allergiske symptomer mere udtalte for eksempel øges risikoen for astmaanfald. Samtidig øges risikoen for at udvikle sygdomme som diabetes, forhøjet blodtryk og depression ved længerevarende stresstilstande.

Et folkesundhedsproblem

Mindst hver tiende erhvervsaktive dansker er så stresset i sin dagligdag, at det går ud over evnen til at arbejde og fungere normalt i det hele taget. Mere end to procent søger læge på grund af stress. Der findes ikke pålidelige tal for konsekvenserne heraf. Vi må regne med, at flere hundrede tusinde mennesker har genererende stresssymptomer og har derved øget risiko for især depression, hjertekarsygdom og for at få forværring af en i forvejen bestående sygdom.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvad skal man gøre?

Det vigtigste er at finde ud af, om symptomerne skyldes stress eller ej. Hvis de er stressbetingede, må man få identificeret årsagerne. Er det problemer på arbejdet eller derhjemme? Er der for meget at se til, så prioritér det, du kan nå og glem resten. Tal med de nærmeste om det.

Lægen kan hjælpe her ved at sætte symptomerne i rette perspektiv og rådgive om det mest hensigtsmæssige i situationen. Lægen kan også vejlede om, hvordan symptomerne bedst håndteres, og hvordan man får en bedre nattesøvn. Er der tale om en længerevarende belastning, eller er den meget voldsom, kan samtaler hos en kompetent psykolog eller stressbehandlingsinstitution komme på tale. Det vigtigste er dog at få ændret på det, der belaster en.

Udsigt for fremtiden

Selvom man er kommet ind i en langvarig stresstilstand med mange symptomer og vanskelighed ved at klare det daglige, er fremtidsudsigterne lyse. Det er vigtigt at slå fast, at stress ikke er en kronisk tilstand. Får man ændret sin situation, så belastningerne mindskes, svinder symptomerne og de fleste bliver faktisk klogere på sig selv og de faktorer, der medfører stress under et sådant forløb.

Nogle synes faktisk, de kommer styrket ud af en sådan kriselignende tilstand, og mange bliver i stand til meget hurtigere at reagere på belastninger, så de ikke får så alvorlige konsekvenser. De lærer at bruge stresssymptomer som advarselssignaler og bliver heller ikke så alarmerede, når symptomerne opstår.

Det skal dog medgives at svær og langvarig belastning hos nogle medfører blivende psykiske problemer.

 

8 tegn på stress du ikke må ignorere

Stress kan vise sig på mange måder, og de fleste af symptomerne på stress kan også skyldes andre ting. Derfor kan det være svært at vide, hvad der er på færde, når vi er stressede. Du skal især være opmærksom, hvis symptomerne varer ved.

Netdoktor Redaktion

De fleste har prøvet at føle sig irritable og ubeslutsomme i en presset situation. Måske fulgte der endda mavepine, hovedpine eller andre fysiske tegn med. Det betyder ikke nødvendigvis, at der er tale om stress, men når symptomerne går hen og bliver konstante skal vi reagere. Det forklarer Netdoktors eksperter i en artikel om stress.

 

8 Symptomer på stress

Tegnene på stress er meget individuelle og kan variere i styrke. Man bør dog blandt andet holde øje med:

Søvnproblemer

Et typisk tegn på stress er søvnproblemer. Ofte har man svært ved at falde i søvn, vågner flere gange i løbet af natten med tankemylder og vågner om morgenen og føler sig uoplagt.

Hovedpine

Stress kan føre til hovedpine, blandt andet ved at man får spændinger i nakke og skuldre.

Mavepine

Stress kan skabe problemer med maven og fordøjelsen, og man mener, at stress er en af de faktorer, som kan give tilstanden irritabel tyktarm.

Ændringer i vægten

Stress kan give nedsat appetit, som fører til, at man taber sig. Stress kan dog også føre til øget trang til sukker, salt og fedt, som omvendt kan få vægten til at stige.

 

Hukommelses- og koncentrationsbesvær

Stress påvirker hjernen og det kan give problemer med at huske og med at fokusere.

Ændret personlighed

Når man føler sig presset kan man pludselig opleve, at man bliver ubeslutsom, irritabel, ligeglad og uengageret i ting og personer, der ellers altid har været vigtige for én.

Hyppigere syg

Stress kan også påvirke immunforsvaret, og det kan gøre dig mere sårbar over for infektioner. I længere perioder med stress kan man derfor opleve, at kroppen reagerer med sygdom til følge.

Forværring af kronisk sygdom

Har man for eksempel psoriasis eller allergi, kan sygdommen blusse op, når man er stresset. Det skyldes, at immunsystemet udskiller flere signalstoffer, som fremmer betændelse.

Hvornår bør du opsøge læge?

Symptomerne kan veksle i styrke, og har man stærke symptomer, som ikke forsvinder i løbet af en uges tid, bør man reagere.

Din læge kan også vejlede om, hvordan du bedst håndterer symptomerne og sikrer ordentlig nattesøvn.

Er der tale om en længerevarende eller meget voldsom belastning, kan samtaler hos en psykolog være en stor hjælp. Det vigtigste er dog at få ændret på det, der belaster dig.