Hybride virkemidler dækker over metoder og kapacite- ter, som stater anvender til at svække og underminere andre stater. Virkemidlerne kan være politiske, økono- miske, informationsmæssige og militære. De kan anvendes hver for sig eller i samspil for at opnå størst mulig effekt. Rusland bruger hybride aktiviteter i et forsøg på at svække NATO-landenes politiske sammenhold og beslutningskraft. Målet for Rusland er ikke at opnå hurtige gevinster, men at skabe en vedvarende tilstand af usikkerhed, hvor NATO’s sammenhold langsomt undermineres. Det er sandsynligt, at Rusland vil blive mere villigt til at skærpe de hybride angreb, hvis alliancen ikke reagerer på dem. Det er meget sandsynligt, at Rusland mener, at landet befinder sig i en konflikt med Vesten, hvor virkemidler- ne holdes under niveauet for væbnet konflikt. Rusland udfører nu hybride angreb mod Vesten, som har en karakter og et omfang, som ligger langt ud over det, Rusland udførte før krigen i Ukraine. Det er sand- synligt, at Rusland har fået den opfattelse, at landet kan anvende disse virkemidler uden risiko for eskalati- on eller repressalier. Det er endvidere sandsynligt, at Rusland mener, at NATO-lande står bag lignende aktiviteter rettet mod Rusland. FE vurderer på den baggrund, at Rusland for øjeblikket fører en hybridkrig mod NATO og Vesten. Rusland udgør den største hybride trussel mod Vesten og NATO. Lande som Kina og Iran bruger også hybride virkemidler til at nå deres mål. Deres aktiviteter er primært rettet mod lande i deres nærområde. Sabotage Rusland har siden 2023 stået bag en række sabotage- aktioner mod mål i Europa. Det er sandsynligt, at der er tale om en regulær sabotagekampagne fra Rusland for at underminere den europæiske støtte til Ukraine. Sabotage er et effektivt hybridt virkemiddel, fordi fremgangsmåden gør det svært for vestlige myndighe- der at afgøre, hvem der står bag. Rusland anvender ofte personer uden tilknytning til de russiske efterret- ningstjenester til at udføre sabotage. Rusland har derfor kun delvist kontrol over sabotørerne. Angrebe- ne har ofte været relativt enkle at udføre. Cyberangreb Cyberangreb Rusland og andre lande, som f.eks. Iran, bruger også cyberangreb til at skabe frygt og usikkerhed eller til at påvirke andre staters politiske processer eller beslut- ninger. Rusland har eksempelvis fået hackere til at lække følsom information for at sætte personer eller organisationer i et dårligt lys. Destruktive cyberangreb er et andet virkemiddel, som både Rusland, Iran og Nordkorea har rettet mod andre lande. Hackergrupper, der støtter Rusland, er i stigende grad siden 2023 begyndt at udføre simple destruktive cyberangreb mod bl.a. vestlig kritisk infrastruktur. Målene havde alle et lavt sikkerhedsniveau. I Danmark fik pro-russiske hackere f.eks. vandrør til at springe på et dansk vandværk i december 2024, så nogle af vandværkets kunder kortvarigt stod uden vand. RUSSISKE EFTERRETNINGSTJENESTER PLANLÆGGER SABOTAGE I EUROPA Russiske efterretningstjenester benytter sig bl.a. af mellem- mænd til rekruttering af personer, der mod betaling skal udføre opgaver relateret til spionage og sabotage. Denne proces kan finde sted på sociale medier. Gerningspersonerne er derfor i nogle tilfælde ikke bevidste om, at de arbejder for en russisk efterretningstjeneste. FALSKE BUDSKABER Danmark og Grønland blev sandsynligvis ramt af en russisk påvirkningsoperation i starten af 2025. Den drejede sig om et falsk budskab, som blev tillagt en dansk folketingspoliti- ker. Rusland forsøgte at udnytte den offentlige debat om for- holdet mellem Danmark og Grønland til at skade forholdet mellem Kongeriget Danmark og USA. OPBYGGE RELATIONER Kina bruger organisationer, der har en tilknytning til kom- munistpartiet, til at opbygge relationer til politikere i andre lande, som Kina forsøger at gøre til fortalere for kinesiske interesser. BRUG AF PRIVATE AKTØRER Den russiske stat udliciterer ofte påvirkningskampagner. F.eks. bruger den private virksomheder med ekspertise indenfor informationsteknologi, medier og sociologi til at udvikle og udføre påvirkning på vegne af Rusland. CYBERANGREB Stater bruger cyberangreb til påvirkning ved bl.a. at sprede politiske budskaber samtidig med angrebene. Budskaberne bliver ofte delt på sociale medier, men af og til endda indsat direkte på ofrenes skærme. Fællesnævneren for angrebene har indtil nu været, at angrebene ikke krævede lang tids forberedelse eller særlige tekniske evner. Hackerne har derudover også skrevet om angrebene på sociale medier i et forsøg på at få opmærksomhed. Selv om konsekvenserne indtil videre har været begrænsede, kan denne type angreb potentielt få alvorlige konsekvenser. Det skyldes, at hackerne viser en høj risikovillighed, bl.a. fordi de går efter systemer anvendt i kritisk infrastruktur. Hackere, der støtter Rusland, har derudover løbende stået bag forstyrrende cyberangreb, der har forsøgt at gøre danske myndigheders og virksomheders hjem- mesider utilgængelige. Det er sandsynligt, at nogle af de pro-russiske hackergrupper har forbindelse til den russiske stat. Militære provokationer Militære aktiviteter kan også bruges som hybride virkemidler, så længe de holdes under tærsklen for krig. Russiske militære enheder har således siden 2022 opført sig på en mere truende og aggressiv måde end tidligere. Det omfatter bl.a. hensynsløs sejlads, simule- rede angreb mod NATO-landes enheder og jamming af både civile og militære skibes og flys kommunikation og GPS-signaler. Der er også eksempler på, at Rusland har optrådt meget aggressivt overfor NATO-lande, når de har opereret nær Rusland. Det var eksempelvis tilfældet, da et russisk kampfly affyrede et luft-til-luft-missil mod et britisk indhentningsfly over Sortehavet i sep- tember 2022. Rusland har også gentagne gange krænket NATO-lan- des luftrum, bl.a. med angrebsdroner og kampfly. Denne type krænkelser er taget markant til i 2025. Kina bruger militære midler på tilsvarende måder i sit nærområde. Kina optræder bl.a. truende overfor Taiwan og sejler med overlæg ind i filippinske skibe i omstridte områder i Det Sydkinesiske Hav. Påvirkning Rusland forsøger løbende at påvirke politiske beslut- ningsprocesser og den almene meningsdannelse i CYBERTRUSLEN MOD DANMARK Styrelsen for Samfundssikkerhed (SAMSIK) vurderer cybertruslen mod Danmark. SAMSIK vurderer, at truslen fra: ■ Cyberspionage er MEGET HØJ ■ Cyberkriminalitet er MEGET HØJ ■ Cyberaktivisme er HØJ ■ Destruktive cyberangreb er MIDDEL ■ Cyberterror er INGEN Trusselsvurderingerne kan findes på SAMSIK’s hjemmeside www.samsik.dk Europa, herunder også i Danmark. Denne påvirknings- virksomhed foregår konstant og har, siden krigen i Ukraine startede i 2022, især haft til formål at så splid i Europa og svække den vestlige støtte til Ukraine. Påvirkningsvirksomheden foregår både via platforme på internettet og gennem påvirkningsagenter. Påvirknings- agenter er personer, der arbejder sammen med frem- mede efterretningstjenester med henblik på at skabe og udnytte relationer i udlandet i påvirkningsøjemed. Efter nogle år med meget begrænset kontakt til euro- pæiske politikere, særligt lige efter starten af krigen i Ukraine, er Rusland igen begyndt at invitere politikere til konferencer i landet. Det gør Rusland for at opbygge en relation, som landet senere kan udnytte i sin påvirkningsvirksomhed. Kina forsøger at påvirke den offentlige opinion i vestlige lande. Kina ønsker på den måde både at blive set i et positivt lys og at påvirke politiske beslutninger i en retning, der er fordelagtig for Kina. Rusland og Kina retter ofte deres påvirkningsaktiviteter mod unge og kommende magthavere og meningsdan- nere i andre lande. Kina bruger særligt organisationer, der er knyttet til kommunistpartiet, til at skabe et forhold til politikere, som kan fremme en positiv opfat- telse af Kina. Det kan på langt sigt bruges til at påvirke andre landes politik i en retning, der gavner kinesiske interesser.
