Udelukkelsen fra SWIFT og andre bankblokader rammer den iranske økonomi direkte. Tanken er, at økonomisk smerte tvinger regeringen i Teheran til indrømmelser. Men i praksis flytter presset sig ofte fra magthaverne til den brede befolkning.
Når lovlige handelskanaler lukker, stiger inflationen voldsomt. Midtklassen ser deres købekraft forsvinde, mens den private sektor krymper. Her opstår et farligt mønster: IRGC (Revolutionsgarden) overtager kontrollen med smuglerruter og uformelle markeder. De bliver portvagter for nødvendige varer.
Borgere, der før var uafhængige, bliver nu afhængige af statslige rationer eller korrupte netværk for at overleve. Det styrker regimets greb om samfundet, fordi staten bliver den eneste udvej. Samtidig giver blokaderne regeringen et effektivt narrativ. De kan udstille Vesten som fjenden og bruge sanktionerne som forklaring på alt fra varemangel til økonomisk kaos. Det fjerner fokus fra intern dårlig ledelse.
