New Yorks status som Sanctuary City fungerer som et juridisk skjold, men det er ikke uigennemtrængeligt. Byens regler forbyder kommunale sundhedsinstanser at dele immigrationsdata med ICE (Immigration and Customs Enforcement). Det stopper den direkte anmeldelse af patienter baseret på deres legale status.
Alligevel består nedkølingseffekten. Frygten for føderale agenter, der kan operere i det offentlige rum eller med specifikke dommerkendelser, får folk til at udskyde kritiske undersøgelser. En lokal politik kan ikke slette den generelle angst for deportation.
I mindre community health centers er effekten ofte stærkere. Her bygger personalet personlige relationer, der overtrumfer frygten for staten. Men i store hospitalsmiljøer føles systemet stadig anonymt og potentielt farligt.
Status modvirker altså kun den administrative risiko. Den fjerner ikke den psykologiske barriere. For at få folk tilbage i klinikkerne kræves der konkrete tiltag, såsom tydelig skiltning om patientrettigheder og totalt fravær af uniformerede agenter i venteområderne.
