For at undgå en ny form for digital ekstraktivisme kræves der konkrete mekanismer, der flytter værdien fra tech-giganter til de lokale samfund. Det handler ikke blot om engangsbeløb, men om strukturelle rettigheder. En løsning er implementeringen af kollektive licensmodeller, hvor virksomheder betaler afgifter til nationale fonde, når deres algoritmer trænes på specifikke lokale datasæt eller sprogvarianter.
Socialt set må vi sikre, at dataindsamling ikke blot er udnyttelse af billig arbejdskraft til mærkning af data (data labeling). Vi har brug for stærke fagforeninger for digitale arbejdere, der kan forhandle minimumslønninger og sikre ordentlige arbejdsforhold. Uden kollektive aftaler forbliver arbejdet i det Globale Syd præget af ekstrem usikkerhed og lave lønninger.
Desuden bør man indføre teknologioverførsel som en fast del af de kommercielle aftaler. Hvis et land leverer de nødvendige data for at udvikle en model, bør de også have adgang til de færdige AI-værktøjer til deres egen infrastruktur, f.eks. inden for landbrug eller sundhedsvæsen, til en reduceret pris. Det handler om at skabe et cirkulært økonomisk loop i stedet for en ensidig strøm af data ud af landet.
