Det korte svar er, at forskningen er i sin vorden, men de mest lovende løsninger søger væk fra de traditionelle svovl-aerosoler. Når man i dag taler om sollys-styring, er den største frygt netop de sekundære effekter, som svovlpartikler har på menneskers lunger og på nedbørsmønstre over hele kloden.
En af de primære kandidater er brugen af calciumcarbonat, som er et naturligt forekommende mineral. Teoretisk set kan dette stof reflektere sollys effektivt uden at skabe den samme syreregn eller de samme sundhedsproblemer som svovl. Ved at sprede fintmalet kalk i stratosfæren håber forskere at kunne køle planeten på en mere neutral måde.
Andre forskere kigger på diamanter eller andre syntetiske partikler, der er designet til at være kemisk inaktive. Disse partikler skal ikke reagere med kemiske forbindelser i atmosfæren, hvilket minimerer risikoen for uforudsete kemiske reaktioner.
Selvom teknologien findes på tegnebrættet, mangler vi stadig at teste dem i virkeligheden. Vi ved ikke præcis, hvordan disse nye materialer vil opføre sig, når de flyver rundt i atmosfæren i årevis. Risikoen for at ændre vejrsystemer er stadig til stede, uanset om partiklerne er farlige at indånde eller ej.
