Forskning inden for socialpsykologi tyder på, at følelsen af ubetydelighed kan spille en rolle i fremme af prosocial adfærd. Når individer oplever sig selv som små dele af et større fællesskab eller en overordnet struktur, kan det mindske fokus på personlige mål og øge villigheden til at handle for det fælles bedste. Denne proces kaldes ofte for selvtranscendens.
Når vi føler os mindre betydningsfulde som individer, kan vores egoistiske impulser svækkes, hvilket giver plads til mere kollektive værdier. Dette kan ses i situationer, hvor folk deltager i frivilligt arbejde eller støtter sociale bevægelser. Ved at se sig selv som en del af noget større end det egne jeg, bliver handlinger rettet mod fællesskabets behov frem for personlig vinding.
Det er vigtigt at bemærke, at denne effekt ofte er knyttet til følelsen af forbundethed. Hvis ubetydeligheden opleves som isolation eller magtesløshed uden forbindelse til andre, kan det have den modsatte effekt. Men når den kombineres med en følelse af mening i et større formål, fungerer det som en katalysator for altruisme og samarbejde.
