For at undgå at infrastruktur og økonomi låses fast i kul, olie og gas, kræver det målrettede politiske greb. En af de mest effektive metoder er at fjerne eksisterende subsidier på fossile brændstoffer. Når prisen på benzin og gas kunstigt holdes lav, bliver grønne alternativer for dyre for både borgere og virksomheder. Ved at omlægge disse penge til direkte støtte til vedvarende energi kan man ændre markedets spilleregler fundamentalt.
Differentieret afskrivning er et andet konkret værktøj. Hvis virksomheder kan afskrive deres investeringer i solceller eller vindmøller hurtigere skattemæssigt end i et kraftværk, fjerner man den økonomiske risiko ved den grønne omstilling. Det handler om at gøre det billigere at vælge det rigtige med det samme. Desuden kan man bruge 'grønne obligationer' til at rejse kapital øremærket til infrastruktur, der ikke kan eftermonteres med fossile brændstoffer senere.
Risikovillig kapital er nødvendig. Gennem internationale garantier kan man mindske den økonomiske usikkerhed for private investorer i udviklingslande. Når risikoen falder, falder renten på lånene også. Det gør det muligt at bygge moderne elnet, der kan håndtere fluktuerende strøm fra sol og vind, fremfor at bygge stationære kulkraftværker, der kører i 40 år.
