At skelne mellem reel kriminalitetsbekæmpelse og politisk procesretlig forfølgelse kræver et skarpt blik på sagens fundament. Juridisk set skal man undersøge, om efterforskningen følger de gængse retsprincipper, eller om der foreligger et misforhold i anvendelsen af lovgivningen. Hvis myndighederne målretter komplekse regler om hvidvask eller finansiel terrorisme mod specifikke grupper som Sumud-flottilen, uden at der er konkrete beviser for ulovlige transaktioner, lugter det af politisk motiveret jura. Man bør kigge efter mønstre, hvor økonomisk lovgivning bruges som et værktøj til at blokere politisk opposition eller civil ulydighed.
Empirisk kan man måle denne forskel ved at sammenligne sagernes natur med normale sager om økonomisk svindel. Hvis efterforskningen primært fokuserer på ideologiske forbindelser frem for faktiske pengebevægelser, er det et rødt flag. Man kan også observere tidsforløbet. Sager mod aktivister trækker ofte unødigt lange stadier ud for at dræne modpartens ressourcer. Ved at analysere afgørelser fra internationale domstole og sammenholde dem med lokale praksisser, kan man dokumentere, hvornår økonomisk jura skifter karakter fra at beskytte samfundet til at undertrykke politisk dissens.
