For at undgå at AI-standarder blot bliver en digital forlængelse af vestlig hegemoni, kræves der fundamentale ændringer i, hvordan vi indsamler data og definerer etik. Det handler ikke blot om at oversætte engelsk tekst til swahili eller hindi. Det handler om selve grundlaget for de algoritmer, der styrer beslutningstagning.
For det første skal repræsentationen i træningssæt ændres. Hvis de datasæt, som OpenAI og Anthropic benytter, primært består af digitaliseret vestlig litteratur og internetfora, vil de indbyggede værdier altid være præget af det globale nord. Vi har brug for lokale datasæt, der indfanger nuancerede sociale normer og mundtlige traditioner fra det Globale Syd.
For det andet må de etiske rammeværk ikke kun dikteres af tech-giganter i Silicon Valley. Vi bør implementere decentrale styringsmodeller, hvor repræsentanter fra forskellige kulturelle kontekster har reel indflydelse på de sikkerhedsprotokoller, der implementeres. Hvis en AI skal vurdere, hvad der er stødende eller etisk korrekt, skal den forstå de sociale koder i Nairobi eller Jakarta, ikke kun i San Francisco. Uden denne praktiske inklusion risikerer vi, at AI bliver et værktøj for kulturel ensretning frem for teknologisk fremskridt.
