Løsningen ligger i at adskille den tekniske sikkerhed fra de politiske ambitioner. I stedet for at forsøge at skabe én stor, global lovgivning – hvilket virker urealistisk i en splittet verden – bør man satse på tekniske standarder. Hvis lande som USA, EU og Kina kan blive enige om fælles sikkerhedsprotokoller for test af AI-modeller, skaber det et fundament af tillid. Det handler ikke om at begrænse innovation, men om at definere, hvad der udgør en uacceptabel risiko.
Vi har brug for institutioner, der fungerer ligesom IAEA inden for atomkraft. Ved at skabe uafhængige, videnskabelige organer, der kan verificere AI-sikkerhed, flyttes fokus fra national sikkerhed til global stabilitet. Det fjerner noget af det geopolitiske drama, når reglerne baseres på målbare, tekniske parametre frem for politiske erklæringer.
Samtidig skal vi undgå 'teknologisk protektionisme'. Hvis regulering kun bruges som et skjold for at holde konkurrenter ude, accelererer vi netop det våbenkapløb, vi ønsker at undgå. En åben tilgang til sikkerhedsstandarder gør det muligt for alle at udvikle ansvarlig AI uden at frygte, at naboen sniger sig udenom reglerne med farlige modeller. Det kræver politisk mod at prioritere gennemsigtighed over kortsigtet teknologisk overlegenhed.
