Hvordan kan politiske beslutningstagere flytte fokus fra hypotetiske fremtidsrisici til de faktiske sociale og arbejdsmæssige konsekvenser af AI?

For at skifte fokus skal lovgivningen ramme de problemer, der opstår her og nu. Det handler ikke om science fiction, men om de mennesker, der bliver overvåget eller erstattet af algoritmer i dag. Vi bør kræve fuld gennemsigtighed i de systemer, der træffer beslutninger om ansættelser, løn eller arbejdsfordeling.

Regulering kan sikre, at de data, modellerne trænes på, ikke genbruger gamle fordomme om køn eller etnicitet. Hvis en algoritme systematisk vælger bestemte grupper fra, skal der findes en klageadgang, der virker. Vi har brug for stærke rettigheder for de lønmodtagere, hvis jobbeskrivelser ændrer sig fundamentalt på grund af automatiseringssoftware.

Det kræver, at vi investerer i opkvalificering frem for blot at diskutere katastrofescenarier. Lovgivningen skal tvinge virksomheder til at tage ansvar for den sociale omstilling. Når vi prioriterer de nuværende arbejdstagere, skaber vi en ramme, der beskytter det enkelte menneske mod teknologisk udnyttelse. Det handler om at flytte magten fra de algoritmiske sorte bokse tilbage til de mennesker, der rent faktisk bruger teknologien hver dag.